Vær den første, som får tilbudt drømmeboligen – tilmeld dig vores køberkartotek
– Få op til én uges forspring, før boligen sættes til salg
– Få adgang til boliger, som ikke officielt sættes til salg
Med en meget diskret og pragtfuld beliggenhed direkte op ad Gribskov i et meget naturskønt område i Nordsjælland lige nord for Esrum Sø, finder man eventyrlige Haregabgaard. Her har en familie med passion for heste skabt en hesteejendom uden lige, alt er bygget op fra grunden og der er konsekvent kun valgt de bedste løsninger, ingen kompromisser. Haregabgaard har således kostet væsentligt mere at bygge, end der nu forlanges for den.
Hovedbygningen er opført i 2002 i smuk nyklassicistisk stil med et samlet areal på 720 m2. For få år siden blev hele ejendommen fornyet indvendigt i en fantastisk lækker og eksklusiv stil. Her er både smuk hall, klassiske stuer, store værelser med luksusbadeværelser samt kælder med bl.a. biograf, vinkælder m.m. Store terrasser, swimmingpool og udsigt over markerne og foldene.
Den store 4-længede staldbygning, som er på i alt 5.100 m2 incl. fuld højloftet kælder er håndbygget i 2012 i de bedste materialer. Den imponerende bygning omkranser en glasoverdækket ridebane på 24x50 meter som er opvarmet og med voksbund. De 4 længer rummer bl.a. 27 hestebokse, saddelrum, lounge med udsigt over ridebanen, og alle tænkelige faciliteter til hestedriften. I den store kælder er der blandt andet plads til maskiner, møddingsanlæg, varmeanlæg samt et afsnit med plads til f.eks. en bilsamling eller hvad man måtte have brug for. Plads er der nok af.
Ejendommens jordtilliggende er på 26,5 ha og her finder man bl.a. 2 store løsdriftsfolde, 10 almindelige folde, 2 sygefolde og en stor sand paddock. Herudover en stor græsridebane som er professionelt anlagt. Der er vand på samtlige folde. Endvidere hører der et separat beliggende hus med, en charmerende stråtækt ejendom opført i 1777 med 109 m2 bolig, velegnet til f.eks. personale.
Haregabgaard er ikke alene en moderne herregård, det er samtidig en af Danmarks mest eksklusive hesteejendomme af international karakter og en mulighed som kun byder sig en gang i livet.
Teamet
Dokumenter
Ivan Eltoft Nielsen / Køberkartotek
– Få op til én uges forspring, før boligen sættes til salg
– Få adgang til boliger, som ikke officielt sættes til salg
Beliggenhed
Haregabsvej 15A, Esbønderup Skovhuse
3230 Græsted