Vær den første, som får tilbudt drømmeboligen – tilmeld dig vores køberkartotek
– Få op til én uges forspring, før boligen sættes til salg
– Få adgang til boliger, som ikke officielt sættes til salg
På Rungsted Strandvej står en villa, som slet, slet ikke ryster på hånden. Det burde den måske, for den skiller sig iøjefaldende ud fra de markante sommerpalæer og slotte, som grosserer, handelsmænd og rentierer byggede i begyndelsen af 1900-tallet for at markere deres betydning og succes i livet. Men ingenting varer evigt, nyt skal der til, og hvert århundrede har sine standarder for modernitet og eksklusivt byggeri. Når det lykkes, er der ingen grund til at ryste på hånden. Slet ikke.
Villaen er bygget i 2009 og ligger med sine 358 etagemetre, heraf 228 bolig m2, lunt et par meter nede i terrænet. Udsigten over Øresund og Tycho Brahes Hven ude i vandet er uhindret. Stranden er privat og bred som grunden, der er på 1.310 m2. Her er rødmende solopgange og måneskin i vand og himmel lige uden for døren, og det er derfor, at strandvejen fra Hellerup til Helsingør altid har været attraktiv. Det er et meget smukt hus med lækre materialer som Dinesen gulve og Jura natursten inde og ude. Her er installeret Genvex anlæg med varmegenvinding og centralstøvsuger. Underetagen kan være erhverv, men også en selvstændig teenageafdeling eller au pair. Garagen er opvarmet og har sammen med carporten plads til 4 biler. Alt er tegnet og bygget som kun de bedste arkitekter kan tænke.
Rungsted Havn ligger lige om hjørnet. For mange i Rungsted er havnen byen i byen. Havnestemningen og den maritime atmosfære får man forærende med alle de lyde, der altid er i en lystbådehavn. Men Rungsted Havn kan meget mere. Her er lækre butikker, trendy caféer og 11 gode restauranter og spisesteder i alle klasser. Og så har havnen kystens bedste fiskeforretning, Fiskerikajen, som hver dag hjemsøges af pescetarer og seriøse fiskespisere fra det meste af Nordsjælland. Den smukke tur ad Strandvejen til København tager 20 minutter.
Teamet
Dokumenter
Ivan Eltoft Nielsen / Køberkartotek
– Få op til én uges forspring, før boligen sættes til salg
– Få adgang til boliger, som ikke officielt sættes til salg
Beliggenhed
Rungsted Strandvej 183
2960 Rungsted Kyst