Død Fugls Ære

Død Fugls Ære

Død Fugls Ære

Dette er en fortælling om respekt og anerkendelse – om indsigt i et nuanceret etikbegreb, som ofte får kaminen til at blusse op i familien-Danmark-samfundets stuerene moral.

Dette er en fortælling, der bringer os hele vejen fra kommerciel opdræt af fasankyllinger, dyrkning af skov- og landbrugsjord til organiseret og dybt passioneret  jagt, medmenneskeligt broderskab frem til at skyde hagl igennem kroppen på et dyr og høre det falde livløst til jorden. Og det er ikke kun synet af blodsprængte øjne og duften af krudtslam, der står tilbage.

Aldrig før har jeg reflekteret over jagt som et ædelt håndværk på lige fod med at bygge en smuk, svungen trappe i ædeltræ eller anlægge og pleje en fuldendt fransk barokhave med dens livagtige skulpturer og smukke, lige alléer, der ubarmhjertigt definerer afstanden mellem det perfekte og det, der mislykkedes.

Aldrig før har jeg oplevet en herregårdsjagt, hvor hvert et skud sendes af sted med en uforbeholden respekt og anderkendelse. Jægeren betragter hvert dyrs skønhed – først som en del af de omkringværende, naturrige omgivelser – straks efter i sigtet, hvor tiden står stille, og intensiteten og bestræbelsen efter at mestre det rette øjeblik får adrenalinet til at pumpe i kroppen. Antræk, fokus, sigte og skud – alt på to til fire sekunder.

Aldrig før har jeg været en del af en fortælling, der synes at involvere det jagede med samme ære som jægeren. Aldrig før har jeg været med til en jagt på Vesterbygaard Gods.

Årets første fasanjagt

Stemningen er tydeligvis spændt. Alt skal falde på plads – og alt ansvaret hviler på én person: Herregårdsskytten.

Jægerne betaler betragtelige summer for at deltage, godset har klare forventninger til kvaliteten af jagten og ikke mindst til, at stedets velestimerede renommé holdes i hævd.

Hundeførerne skal være på plads, instrukser skal udstikkes, så der ikke hersker nogen tvivl om mål og retning, mandskabsvognene skal være klar, kaffe, bitter, mad – en ekstra bitter – og udstyr til alle mere eller mindre forudsigelige hændelser står parat i kulissen.

Og alt imens dette organiseres, skal skytten navigere i ubekendte som vejret, jægernes dagsorden og vildtets habitus denne dag.

På Vesterbygaard Gods tages jagt særdeles seriøst. Intet er overladt til tilfældigheder. Alt fra hvilken botanik, der definerer de omkringliggende skovarealer, afstanden mellem såter, markarealer, søer og landbrugsjord til kvaliteten af det vildt, der udsættes og tiltrækkes på jagten, er nøje afstemt.

Månedsvis forinden har herregårdsskytte Jimmie Sørensen arbejdet på, at denne dag skal blive til en mindeværdig begivenhed for de 15 tilmeldte jægere, der forventningsfuldt er mødt op til jagthytten denne oktober morgen.

Det er årets første fasanjagt. Årets første gensyn med et sted, der siden sidste fasanjagt sidste år, samme sted, står skarpt i erindringen hos alle deltagerne.

Dette sted tager sig selv seriøst, og jagten drives ikke alene af kommercielle hensyn. Dette sted ærer sin jagt. Det er kompromisløst. Det er fuldkomment. Det er ægte!

Der udveksles et helt særligt venskab her. Måske er dette sted, det sted hvor de kender hinanden? De ses måske ikke på andre tidspunkter eller andre steder. Men de taler sammen som om, at de havde været til samme familiefest weekenden forinden.

Jagten er deres rum sammen. Her mødes deres interesser, og hér på Vesterbygaard godsjagt deles deres værdisæt omkring grundlæggende dyder som fællesskab, besindighed, ydmyghed og kærlighed.

Jimmie Sørensen har siden 2001 specialiseret sig i opdræt af fasankyllinger med fokus på ypperlig kvalitet.

Således leverer hans virksomhed Solgaarden Gamebirds tusindvis af seks uger gamle fasanunger i forskellige racer, hvorved det altid er muligt at parre den ideelle race til hver enkelt jagtterræn. Hans kompromisløse betragtninger om jagt, skovbrug og opdræt fandt hurtigt sin ligemand hos ejerne af det naturskønne og historiske Vesterbygaard Gods, som er diskret beliggende i det bakkede landskab nord for Tissø.

Godset er en hovedgård, der nævnes første gang i Kong Valdemars jordebog fra middelalderen. Stedet har været i samme families eje siden 1843, hvor cand.jur. og senere konseilspræsident, kammerherre og hofjægermester Christen Andreas Fonnesbech og hustruen Sofie køber Vesterbygaard Gods og en række omkringliggende gårde.

I 2009 overtog Jimmie Sørensen naturligt jagten på Vesterbygaard Gods og forvalter i dag jagten i alle sine facetter – lige fra at sikre de perfekte livsbetingelser for vildtet ved beplantning og pasning af herregårdens søer, remiser og skovpartier til organisering og afvikling af enhver jagt på stedet.

På Vesterbygaard Gods flyver fuglene flot – exceptionelt flot. Det er rigtigt. Jeg har selv set det. De flyver højt – fordi de kan. De flyver smukt fra den ene skønne remise til den anden, hvor de finder fred ved et vandhul, en sø eller i skoven. De yngler, og de trives her. Derfor bliver de. Derfor kan jagten vedblive så ekstraordinær, som den er. Derfor kommer jægerne. Derfor er der ressourcer til at skabe disse eksorbitant gode livbetingelser for dyrene! Ting hænger sammen, og hér lykkedes det tilmed at få natur, kultur og trivsel til at gå i symbiose.