fbpx

Skip to Content

Et liv med diamanter

Sidsel Dalby Glerup

Et liv med diamanter

Intet er mere omsværmet af mystik end diamanter. Intet råstof er mere prægtigt og strålende end diamanter. Intet synes at kunne måle sig med diamanter, hverken i udseende, skønhed eller prestige. Diamanter er ren kulstof. Diamanter komplimenterer kvinders skønhed, og diamanter synes at passe perfekt i hvilken som helst begivenhed. Hvem er ikke fascineret af at et naturligt kulstof, som har ligget i jorden i mere end en milliard år kan graves op, slibes og blive til den smukkeste diamant.

Seamless Damask PatternDens skønhed består i, at den reflekterer lys. Den lever i lyset. Den kan noget, som intet andet kan. Jo finere den er bearbejdet, jo finere udlever den sit unikke indre væsen, sin nerve – sin habitus.

Diamanters kvalitet måles i carat, farve, klarhed og kvaliteten af dens slibning – evnen til at reflektere lys. Og afstanden mellem laveste og højeste kvalitet er enorm. Fra mat til ubetinget glansfuld. Fra eksorbitant smuk til fuldstændig uinteressant. Fra dragende til intet.

Diamanter er kompromisløse. Og de skal være kompromisløse. Der skal være forskel mellem det ypperste og det almindelige – og det almindelige til det ligegyldige. Det er en del af magien ved diamanter. Mange tænker, at en diamant er en diamant – stor som lille. Men sådan er det ikke. Vin er jo heller ikke bare vin – i store eller små flasker. Hver diamant lever i sit eget væsen – og væsener er jo, som bekendt, meget forskellige.

 

”Our premier task is to accommodate the individual customer’s need and wishes through high
product knowledge and integrity along with tailor made and value generating product solutions. We take joy in diversity and our customer base is a diversified group, ranging from private customers to corporations looking to invest”
Sidsel Dalby Glerup – stifter og ejer af Dalby Diamonds.

 

Seamless Damask PatternSidsel Dalby Glerup har studeret diamanter og andre ædelstene med så flotte resultater, at hun har fået diplom på den prestigefyldte uddannelse som eksamineret gemmolog ved Gemological 
Institute of America. I branchen betragtes dette som værende den øverste uddannelse inden for diamant-
industrien. Sidsel er af mange kendt som en driftig guldhandler og har siden taget ekspertise i vurdering, bearbejdning og salg af diamanter.

Dalby Diamonds har formået at gøre de smukkeste diamanter mere tilgængelige. Virksomheden er 
baseret på et online koncept, hvor omkostningstunge faktorer som husleje, forsikringer, medarbejdere, forretningslokaler og varelager er trukket ud af ligningen, uden at der nogen steder gås på kompromis med kvaliteten – tværtimod. I dette forretningskoncept kan Sidsel bruge sin energi og sine ressourcer på at udvikle sit netværk og sin smykkekollektion, alt imens hun kan tilbyde markedet diamanter af tilsvarende kvalitet som de førende juvelerforretninger i verden – blot til en mærkbar lavere pris. Alt er certificeret, alt er kontrolleret og alt går gennem hænderne på Sidsel.

Virksomheden er medlem af den Danske Guldsmedebranches Leverandørforening, butikken er e-mærket, de støtter aktivt op om Kimberley-processens certificeringsordning, der har til formål at føre en ren og legitim diamanthandel, og der tages etisk ansvar i alle mellemled af hver eneste diamant – fra udvinding til tilblivelse. Dalby Diamonds er medlem af organisationen Stop Blood Diamonds, og som kunde har man altid mulighed for et personligt møde med Sidsel.

Sidsel_Dalby_GlerupSidsel Dalby Glerup handler diamanter efter internationale certificeringsstandarder. Alle smykker beskrives og dokumenteres herefter. Det er vigtigt for Sidsel at pointere dette. Mange har en indbygget mistillid til nethandel, fordi man traditionelt ikke ved, hvad man køber. Derfor handler Dalby Diamonds kun med ædelstene, som er certificeret hos Gemological Institute of America (GIA). Det er vigtigt for Sidsel, at hendes smykker er ægte. De skal bæres i skønhed. Enhver tvivl om en diamants ægthed får dens indre glød til at slukke, og den vil til evig tid kun reflektere skyggen af sig selv.

Sidsel oplever et stigende marked for diamanter som investeringsobjekt. Asiens stigende efterspørgsel og de ressourcestærke, vesterlandske økonomier hungrer efter sikkerhed for deres investering. Og netop det meget finmaskede kvalitetssikringssystem af diamanter gør dem særlig oplagt som investeringsobjekt.

Sidsel Dalby Glerup er qua sin høje tekniske uddannelse og sit enorme netværk i hele verden en oplagt samarbejdspartner i forhold til at optimere en investeringspulje med placering af midler i guld, diamanter og andre ædelstene. Ganske vist en note til ædelstenens æstetiske væsen, men alligevel en note, der er værd at notere sig.